Smertelindring & Palliation Helhedsorienteret smertelindring og tværprofessionelt samarbejde hos en 84-årig borger med spastisk Cerebral Parese på plejehjem PROBLEMSTILLING & CASE BORGEREN HAR SPASTISKE LAMMELSER, ØGET MUSKELTONUS, KRAMPER OG NEDSAT KOORDINATION. KAN FORFLYTTE SIG, MEN TRÆKKER SIG PGA. TRÆTHED OG SVAG MESTRINGSTRO. SMERTEFOKUS: TILTAGENDE SMERTER I VENSTRE HÆL MED RISIKO FOR TRYKSÅR OG FEJLSTILLING. TRÆTHED/SMERTE FORVÆRRER SPASTICITETEN I EN OND CIRKEL. Casepræsentation Hvordan kan jeg som SSA-elev anvende nonfarmakologisk smertebehandling kombineret med observation af smerteudtryk og tværprofessionelt samarbejde for at sikre en helhedsorienteret smertelindring hos en 84-årig borger med spastiske lammelser?
Hvad er Cerebral Parese (CP)? Sygdomslære & Spasticitet Definition: Cerebral Parese (CP) er en medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade og den opstået på grund af iltmangel, hjerneblødning eller infektion). Skaden sidder i de hjerneområder, der styrer bevægelser og muskeltonus. Spastisk form: Borgeren i casen lider af spastiske lammelser, hvilket betyder: • Øget muskeltonus: Musklerne er vedvarende spændte. • Ufrivillige spasmer: Smertefulde kramper ved kulde eller berøring. • Nedsat koordination: Risikerer kontrakturer, fejlstilling og tryksår.
Total Smerte & Den Onde Cirkel Fysisk Smerte Spasticitet, kramper og gnavende hælsmerter. Kulde i benene og træthed forværrer spændingerne i kroppen. Psykisk Smerte Lav mestringstro, angst for smerter ved bevægelse og følelse af kontroltab, der fører til opgivenhed. Social Smerte Isolation, når fællesaktiviteter (f.eks. stolegymnastik) fravælges til fordel for sengeleje pga. smerter. Eksistentiel Smerte Tab af selvstændighed, identitet og følelsen af ikke længere at kunne mestre sit eget liv som før. Palliativ tilgang (Tidlig fase): Målet er ikke helbredelse, men maksimal symptomlindring, bevaret funktionsevne og værdighed.
Nonfarmakologisk Indsats Klinisk Praksis & Demonstration Nænsom bevægelse: brug af langsomme, små guidede bevægelser modvirker overstimulation og kramper under forflytning. Trykaflastning & Varme: Daglig skalbortfaldstest af hæl, brug af hælaflaster/pude, samt tæppe over benene mod kuldeklager. Verbal guidning: "Nu rejser du dig langsomt. Jeg står lige bag dig, du er sikker." Reducerer angst og spænding. Aktivitetsstrategier & Delmål: I stedet for at presse borgeren til stolegymnastik, aftales små delmål som en kort gåtur på gangen eller ud i haven.
Observation af Smerteudtryk Verbale & Non-verbale Signaler Verbale udtryk: Borgeren siger direkte: "Det gør ondt i hælen" eller udtrykker opgivenhed: "Jeg kan ikke mere." Non-verbale udtryk: Forøget spasticitet, ansigtsmimik (sammentrukne bryn), tilbagetrækning til sengen og selvisolering. Systematisk Dataindsamling Måleredskaber: Anvendelse af NRS-skala (Numerisk Rang Skala 0–10) i kombination med klinisk observation af muskelspænding. Dokumentation: Præcis registrering i den elektroniske borgertag-journal for at sikre kontinuitet i døgnplejen. Aflastning via musik: Dansk musik under morgenpleje, morgenmad eller frokost kan skabe ro og give positiv respons hos borgerne (fx Kim Larsen, Birthe Kjær, John Mogensen).
WHO's Smertetrappe & Medicin Opioider giver ofte svær obstipation. Derfor anvend es Movicol til at forebygge forstoppelse, da mavepres kan udløse voldsomme spastiske kr amper. Forstoppelse kan dermed direkte forværr e hendes hælsmerter. Hos denne borger med spasticitet og nervesmerter anvendes analgetika som en del af den daglige smertebehandling. Hun får paracetamol fast, ko mbineret med øvrig ordineret medicin. SSA-rolle: Observere effekt og bivirkninger. Eksempelvis skal obstipation forebygges (med laksantia som Movicol), da afføringsstop og mavesmerter kan forværre spasticiteten markant.
Tværprofessionelt Samarbejde SSA & SYGEPLEJERSKE OBSERVATIONER AF SMERTE, HUDSTATUS OG TRYKSÅR. DOSERING OG EVALUERING AF MEDICIN I SAMRÅD MED LÆGE. EGEN LÆGE ORDINATION AF SMERTESTILLENDE OG KRAMPEDÆMPENDE MEDICIN (BACLOFEN) SAMT MEDICINGENNEMGANG. FYS- & ERGOTERAPEUT VURDERING AF TRYKAFLASTENDE PUDER, KØRESTOLSINDSTILLING, LEJRING I SENGEN OG GENOPTRÆNINGSØVELS ER.
Etik og Autonomi i Plejen Omsorg vs. Selvbestemmelse Borgeren har ret til at takke nej til stolegymnastik og trække sig til sengen. Som SSA-elev skal jeg balancere respekten for hendes autonomi med min omsorgspligt for at forebygge immobilitet, kontrakturer og tryksår gennem pædagogisk guidning.
Konklusion 1. TOTAL SMERTE: SMERTELINDRING KRÆVER FOKUS PÅ BÅDE KROP, SIND, SOCIALE RELATIONER OG LIVSMOD. 2. NONFARMAKOLOGI: SKÅNSOM FORFLYTNING, VARME, MUSIK OG ROLIG GUIDNING DÆMPER SPASTICITET. 3. SSA-FAGLIGHED: SYSTEMATISKE OBSERVATIONER OG TVÆRPROFESSIONEL SPARRING SIKRER BORGERENS LIVSKVALITET.
Relevante kilder med links til opgaven • Sundhedsstyrelsen – Anbefalinger for den palliative indsats Sundhedsstyrelsen – Palliat ion ( organisering og den palliat ive indsat s). • Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM) – Kliniske Retningslinjer DSPaM – Retningslinjer (WHO's smertet rappe, analgetika og bivirkninger). • Dansk Sygeplejeråd (DSR) – Fag & Forskning DSR – Fag og Forskning (Total Pain eller Smertebehandling i palliation for teoretisk underbygning). Spastisk Cerebral Parese hos Voksne (Hjernesagen & CP Danmark): https://www.cp danmark.dk/ Cice ly Sa unders & Total Sme rte (Lex.dk): https://lex .dk/Cicely_Saunder s — Læs om Saun ders og opbygningen af b egrebet Total Smerte. • Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Palliative Indsatse r: https://www.sst.dk/ — Retningslinjer for symptomlindrin g og tvær fagligt samarbejde i den sen e o g tidlige palliative fase. Palliation & Pa lliative Tilgang (Lex.dk): https://lex .dk/palliation • DR Dokumentar om CP & Hverdagens Udfordringer: https://www.dr.dk/d rtv (Søg på 'Et helt men neske' eller 'Når krop pen svigter' for relevante klip om hver dagen med spasticitet og handicap).
Presentation 12 - Flipso